Hanne Stroyer



Jeg er uddannet portræt- og reklamefotograf. Jeg har arbejdet som selvstændig i mange år, de senere som freelance med boligstof til magasiner.
Perioden som freelance fotograf gav mig mulighed for at gå på Aarhus Kunstakademi. Jeg har arbejdet med at overføre fotografiet til lærreder: Fx
kvindeportrætter med et melankolsk udtryk eller blomstermotiver som udsnit af en større helhed med et skulpturelt udtryk og et strejf af en svunden tid.
Jeg vil gerne indfange det øjeblik, som pludselig opstår i mit indre på grund af en stemning eller en ydre påvirkning.

Det kan være en buket hos min
zoneterapeut eller en kvinde på en bænk, som venter på sin elskede, der
måske aldrig dukker op. Med hurtige snapshot eller med øjet indfanges
motivet for senere at blive til et maleri, hvor øjeblikket lever evigt: Både
blomsterne, som senere visner, og de unge melankolske piger som ældes. Kun
gennem maleriet og fotoet stoppes skønhedens forgængelighed.